En god kombination af et stigende legeringstillæg i andet halvår af 2016 og en voksende markedsefterspørgsel sætter kul under Inoxs indtjening. Det viser den rustfri stålgrossists nyeste regnskab, hvor resultatet før skat steg til 14,7 mio. kr.
- Det allervigtigste var, at der var en vækst i markedets forbrug. Det er første gang i mange år, at vi helt konkret kan sige, at der har været en vækst på 3-5 procent i markedet, siger administrerende direktør Henry Hansen, Inox, om udviklingen fra 2015 til 2016.