De nye lokaler bliver på i alt 2.300 kvadratmeter og kommer til at ligge på Erhvervsvej i den sydlige del af Horsens. Det skriver Horsens Folkeblad.
Det nye domicil bliver i to etager og kommer til at rumme 800 kvadratmeter kontor samt 1.490 kvadratmeter showroom.
Dansk Plade Team er en landsdækkende salgs- og servicevirksomhed indenfor den pladebearbejdende industri, der udfører kontraktservice, forebyggende vedligeholdelse, reparation og lovliggørelse af pladebearbejdningsmaskiner, samt salg af nye og brugte maskiner.