Ifølge di.se har en anonym kilde fra britiske Lansdowne Partners ytret sin misfornøjelse med bestyrelsens opfyldelse af de økonomiske målsætninger, og ønsker blandt andet et større udbytte til aktionærerne og en generelt større udskiftning af kapital i selskabet.
I sidste uge kom bestyrelsens beretning for 2006, som stort set foreslog genvalg af den gamle bestyrelse og, ifølge kilden hos Lansdowne Partners, relativt beskedent udbytte til aktionærerne. Lansdowne Partners, der ejer 4,3 % af aktierne i Boliden, har sammen med andre aktieejere, der til sammen udgør ca. 30 % af stemmerne på generalforsamlingen, meddelt, at de ikke ønsker at stemme for bestyrelsens anbefalinger.