Ole Almeborg A/S, Borntek Industri A/S, Brdr. Anker Hasle ApS, KH Maskinværksted og Maskinfabrikken Trio Nexø A/S har gennem et klyngesamarbejde satset på at sælge sig ud af krisen.
I fællesskab har man oprettet salgsselskabet Steel Tech Solutions, hvor man har samlet de fem fabrikkers kompetencer.
Nu har Steel Tech Solutions så landet den første bemærkelsesværdige ordre i konkurrence med udenlandske og danske smedevirksomheder.
Det er lykkedes at få ordren på levering af stålsøjler til støjskærme og portaler og diverse andre smedeopgaver til en entreprise i forbindelse med udbygningen af Holbæk-motorvejen.
Der er tale om en ordre på 2-3 mio. kr., som således kommer til at medvirke til den positive udvikling for det bornholmske erhvervsliv.