23948sdkhjf

JB Contractors står bag Aalborg Portland udvidelse

JB Conctractors skal fremstille, levere og montere 40 tons stålkonstruktioner til Aalborg Portlands udvidelse af graveanlægget i Aalborg.
Der er tale om første fase af udbygning og ændring af transportsystemet på Aalborg Portlands graveanlæg. JB Contractors, der selv har hovedsæde i Aalborg, skal levere en forlængersektion til transportbåndet, der betegnes M5. Sektionen omfatter også rullestel, udløb, tårn, gangbaner og ind- og udløbskasser. Den samlede pakke omfatter ca. 40 ton stålarbejde og konstruktioner.

- En projektopgave af denne type matcher JB Contractors’ koncept perfekt. Vi har oparbejdet ekspertise i netop at source omfattende og komplicerede konstruktioner i stål. Udover et stærkt globalt sourcing-netværk har vi også den ingeniørmæssige indsigt og kunnen, der skal til for at styre et projekt af denne størrelse igennem, så både kundens tid og økonomi udnyttes bedst, forklarer salgsdirektør Lars Schjønning.

Sourcing med stor produktindsigt
Udover fremstillingen af transportsystemet står JB Contractors også for at koordinere processen fra tegnebordet til færdigt transportbånd. I nært samarbejde med ingeniørfirmaet Toppenberg, der har tegnet anlægget, har JB Contractors tilrettelagt en optimal fremstillingsproces.

Produktionen foregår netop nu på JB Contractors fabrik i Legnica i Polen. Det kommende store demontage- og montagearbejde i kridtgraven ved Aalborg foregår i et tæt samarbejde mellem Skandinavisk Industrimontage og JB Contractors.

- Vores mål er at tilrettelægge den optimale proces på enhver opgave. I dette tilfælde indgår vi et nært samarbejde med projektets andre leverandører samt Aalborg Portland, som er repræsenteret ved projektleder Ole Strøm Hansen, siger Lars Schjønning.

Skal grave kridt i mange år
Udvidelsen af kridtgraven er første fase af et strategisk projekt, iværksat af Aalborg Portland. Produktionsenheden i Aalborg udnytter de rigelige ressourcer af kridt, som findes i området. I den nuværende kridtgrav ved cementfabrikken kan der udvindes kridt til cementproduktion i mange år fremover.

Derfor har Aalborg Portland vedtaget en gravestrategi med såkaldt ”viftegravning”, og det er årsagen til, at der skal foretages ændringer og udvidelser på transportsystemet.

Stålkonstruktionerne leveres i Aalborg den 15. marts, og umiddelbart herefter påbegyndes montagen. Færdigterminen er 10. maj 2010, hvorefter der planlægges driftsstart af det nye anlæg den 21. maj 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094