23948sdkhjf

Fokus på psykisk arbejdsmiljø hos Lemvigh-Müller

Hos Lemvigh-Müller uddanner man inden længe medarbejdere, som gennem dialog skal øge den generelle trivsel på arbejdspladsen.
Det sker gennem et omfattende uddannelsesprojekt, der er støttet af Forebyggelsesfonden med to mio. kr. Over en toårig periode skal projektet forbedre det psykiske arbejdsmiljø for i første omgang 550 medarbejdere med en kortere uddannelse bag sig. Det drejer sig blandt andet om lagermedarbejdere, chauffører, produktionsmedarbejdere og funktionærer.

- Efter flere års succes med at nedbringe arbejdsulykkerne med 50 % på Lemvigh-Müllers centrallagre og produktionscentre er det nu det psykiske arbejdsmiljø, der bliver set efter i sømmene, så der hurtigt og effektivt bliver taget hånd om dårlig trivsel i Lemvigh-Müller, fortæller arbejdsmiljøleder Freddie Andersen-Degn, der er daglig leder for projektet.

Fokus på gruppens trivsel
En større spørgeskemaundersøgelse skal tage temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø, og resultaterne danner sammen med dialogmøder med medarbejderne grundlag for indholdet af den uddannelse, der med start i april 2010 skal uddanne 45 frivillige Lemvigh-Müller-ansatte til trivselsmedarbejdere i et tæt parløb med samarbejdspartnerne CRECEA og Minerva.

- Trivselsmedarbejderne skal ikke fungere som psykologer, men de skal holde øje med den generelle trivsel på deres arbejdsplads. Bliver de opmærksomme på kolleger, der ikke trives i gruppen, skal de gennem de redskaber, som uddannelsen giver dem sikre, at kollegaen får den nødvendige hjælp og støtte, så problemerne ikke udvikler sig til sygefravær og psykiske problemer, forklarer Freddie Andersen-Degn.

Når projektet er afsluttet om to år, er det planen, at den samme spørgeskemaundersøgelse skal gennemføres igen for på den måde at dokumentere effekten af trivselsmedarbejdernes indsats.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141