23948sdkhjf

Ny millionordre til FLSmidth

FLSmidth har indgået en kontrakt til en værdi af 400 mio. kr. med det indiske selskab National Thermal Power Corporation Limited (NTPC).
Kontrakten omfatter ingeniørarbejde, levering og opførelse af et kultransportanlæg til deres kraftværk, der ligger i Rihand i staten Utter Pradesh i det nordlige Indien.

Anlægget indgår i en udbygning af kraftværket, der har en kapacitet på 2.000 MW.

Venter yderligere vækst i Indien
I leverancen indgår et komplet anlæg til transport af kul fra tragten til kulpladsen og videre til kulkasserne inde på selve kraftværket. Det vigtigste udstyr omfatter modtagebeholdere, skrabefødere, vogntippeapparater, kulknusere, skovlhjulsstakkere og -afgravningsmaskiner samt en række transportbånd. Kultransportanlægget har en kapacitet på 1.650 tons kul i timen.

- Den indiske regerings ambition om at forsyne alle dele af nationen med elektricitet vil i de kommende år afføde en række store kraftværksprojekter. FLSmidths eksisterende kompetencer og nylige tilkøb inden for materialehåndtering samt den her indgåede kontrakt med Indiens største elproducent er et perfekt udgangspunkt for yderligere vækst - specielt inden for materiale- og askehåndteringsanlæg, udtaler administrerende koncernchef Jørgen Huno Rasmusen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening, indtil den er afviklet primo 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109