23948sdkhjf

VARO Specialmaskiner A/S i modvind

VARO Specialmaskiner A/S, der har base i Hornslet, kæmper fortsat med røde tal på bundlinien. En stigende ordretilgang i slutningen af året er med til at danne et godt grundlag for det år, som virksomheden netop har taget hul på.
VARO Specialmaskiner A/S, der beskæftiger sig med fremstilling og udvikling af maskiner og specialmaskiner til flere industrier er fortsat i modvind.

Årets resultatopgørelse viser et underskud efter skat på godt 3,7 mio. kroner, hvilket skal sammenholdes med et underskud på godt 8 mio. kroner året før.

Af årsberetningen fremgår det, at ledelsen anser resultatet for særdeles utilfredsstillende og skal ses i sammenhæng med en utilstrækkelig realiseret omsætning i moderselskabet og koncernen.

Selv om der fortsat er røde tal på bundlinien, så er der i regnskabsåret konstateret en vækst i omsætningen til 64,8 mio. kroner fra 56,6 mio. kroner. Omsætningsfremgangen er tilfredsstillende og afspejler en markant højere ordreindgang gennem året. Ordreindgangen var således mere end dobbelt så stor som ved årets begyndelse.

Med en solid ordreindgang, hvor er del er kommet så sent, at den ikke har indflydelse på årets resultat, er der lagt et godt fundament for det år, VARO Specialmaskiner lige har taget hul på.

Kilde: Årsrapport fra Varo Specialmaskiner A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078