Johnson Controls, der er global producent af køleanlæg til industrien og den maritime sektor, begynder nu for alvor at kunne høste frugterne af den turnaround, som selskabet igangsatte for tre år siden.
Sidste år endte selskabet ud med et historisk dårligt resultat på godt 288 mio. kr., hvilket der nu er rettet markant op på. På blot ni måneder er resultatet efter skat øget til 122 mio. kr.
Og den globale vækststrategi med frasalg og udflagning til lavtlønslande fortsætter.
- Vi har absolut ingen planer om at lukke produktionen i Holme. Ved at flytte løntung produktion til både eksterne producenter og egne selskaber i Østeuropa, Kina og Brasilien har vi udviklet en gammel produktionsvirksomhed til en profi tabel producent af køleanlæg, siger bestyrelsesformand Kim Buchwald i Johnson Controls Denmark, til dagbladet Børsen.
For 2007 forventes en moderat vækst i efterspørgslen efter industrielle, kommercielle og maritime køleanlæg. Sammen med en stærk forbedret ordrebeholdning ventes 2007 at give et forbedret resultat, lyder det i ledelsesberetningen.
Kilde: Årsrapport 2006 for Johnson Controls Denmark ApS / dagbladet Børsen