Fabrikken der skal producere 4.200 tons i døgnet. Fabrikken ligger i Kwanza-Sul-provinsen, ca. 300 km syd for Angolas hovedstad Luanda.
Ordren omfatter al den nødvendige bemanding af fabrikken til drift og vedligeholdelse af udstyret samt indkøb og lagerstyring af reservedele og smøremidler. FLSmidth skal endvidere etablere et uddannelsescenter i Angola i tæt samarbejde med det angolanske uddannelsessystem. Centeret skal uddanne lokal arbejdskraft for at højne deres kompetencer inden for mekaniske, elektriske, procesmæssige og sikkerhedsmæssige færdigheder.
Formålet med drifts- og vedligeholdelseskontrakten er at opretholde en høj produktion på fabrikken og at sikre en løbende overførsel af viden samt uddannelse af lokalt personale.
Drifts- og vedligeholdelsesaktiviteterne udgør en samlet indtjening på godt 1.1 mia. kr. for FLSmidth-koncernen over en femårig periode og vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil 2017.
- Angola er et velkendt marked for FLSmidth, og landet foretager store investeringer i udvikling af dets infrastruktur. Denne kontrakt styrker yderligere FLSmidths position i Afrika og illustrerer den værdi, som kunderne tillægger vore drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter, udtaler administrerende koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
