23948sdkhjf

Ny Mellemøst-ordre til Logstor

Knap var Logstors nye fabrik i Dubai indviet, før virksomheden modtog den første millionordre på levering af 13 km rør til fjernkøling.
Den store ordre, der netop er landet på Logstors nye fabrik i Dubai, skal leveres til et stort byggeprojekt i Qatar.

Ordren er på 35 mio. kr., men kan stige i takt med byggeprojektets udvikling, skriver Børsen.

Milliardpotentiale i Mellemøsten
- Fjernkøling i Mellemøsten bliver et milliardmarked inden for de næste tre år. 70 % af den energi, der bliver produceret, bliver brugt til nedkøling af bygninger. Derfor går Mellemøsten også forrest med energieffektivisering på området, siger administrerende direktør Preben Tolstrup til Børsen om Logstors muligheder i det mellemøstlige.

Han så allerede en vækstmulighed for fjernkøling i Mellemøsten tilbage i 2007 og valgte derfor at etablere produktion i Dubai.

Fabrikken i Dubai blev således indviet i januar 2010 og ventes, når den kører på maksimal kapacitet, at beskæftige 200-300 medarbejdere. Fabrikken er dog bygget, så kapaciteten løbende kan udvides – om nødvendigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125