23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Korrosion koster milliarder

Bedre viden om korrosion ville kunne spare danske virksomheder for milliardudgifter viser ny rapport.

Ifølge en ny rapport udarbejdet af The World Corrosion Organization svarer de direkte omkostninger, blandt andet materialeomkostninger, i forbindelse med korrosion til 3-4 % af Danmarks BNP. Det skriver Ingeniøren.

Hertil skal lægges indirekte omkostninger på et lignende beløb til fx tabt produktion. Det betyder, at Danmark årligt har et tab på mere end 120 mia. kr. på grund af korrosion.

Små opgraderinger kan løse problemet

Sådan behøver det dog ikke at være, for ifølge korrosions-organisationen kunne op mod 30 % af disse omkostninger undgås, hvis danske ingeniører havde større viden om korrosion.

- Ofte kan deres problem løses ved enten en lille opgradering af legeringen eller en lille korrektion af designet. Det behøver ikke at være særligt dyrt, men kan give langt længere levetid, siger lektor ved Institut for Maskinteknik på Aalborg Universitet Mikael Larsen til Ingeniøren.

Han bakkes op af Per Møller fra DTU Mekanik, der mener, at danske ingeniører ganske enkelt ikke har tilstrækkelig med viden, når det drejer sig om korrosion.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|instance-web02