23948sdkhjf

Stærkt Lego-regnskab

2009 var endnu et fremgangsrigt år for Lego, som opnåede en væsentlig vækst i såvel omsætning som resultat.
Det fremgik, da Lego torsdag fremlagde sit årsregnskab for 2009. Omsætningen steg 22,4 % til 11,661 mia. kr. mod 9,526 mia. kr. i 2008. Årets resultat før skat steg 55,9 % til 2,887 mia. kr. mod 1,852 mia. kr. i 2008.

- Vores resultater i 2009 har været særdeles tilfredsstillende. Vi kan glæde os over en stærk, global vækst, som er drevet af de klassiske produktlinjer, og samtidig har vores nylancering inden for brætspil fået en virkelig god start, siger administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp.

Global salgsvækst
På stort set alle markeder opnåede Lego stærk vækst i 2009. Også i 2009 er de højeste vækstrater opnået på de engelsktalende markeder, og i hele Europa og det meste af Asien har salget ligeledes haft kraftig fremgang.

Totalt set har det globale legetøjsmarked været stagnerende i 2009. Dette dækker dog over store forskelle. Størsteparten af Europa og Asien havde vækst, mens det britiske og det japanske marked faldt kraftigt, og USA oplevede et mindre fald. Lego har i 2009 øget sin globale markedsandel til nu 4,8 %.

På det globale legetøjsmarked forventes fortsat stagnation i 2010. Baseret på virksomhedens position og den særdeles tilfredsstillende udvikling i 2009 forventer Lego dog fortsat salgsvækst i 2010.
Læs mere om: Lego
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11