23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Wencon vil tidoble omsætningen

Finanskrisen har øget efterspørgslen efter skibsreparationer, og det gavner den fynske virksomhed.

Paradoksalt nok har krisen i skibsbrachen betydet gyldne tider for Wencon. Bogense-virksomheden leverer nemlig teknikker til reparation af skibsmotorer, og når det er småt med pengene blandt verdens rederier, bliver det mere attraktivt at reparere det gamle.

- Opgaverne findes i hobetal. Så det er altafgørende, at vi øger tilgængeligheden for vores produkter, teknikker og knowhow overalt i verden, udtaler direktør John T. Nielsen til Fyens Stiftstidende.

Leverer til mineindustrien

I dag samarbejder Wencon med 13 værksteder verden over, og efter planen skal det tal øges til 30-40 for netop at øge tilgængeligheden af virksomhedens produkter.

Det skal samtidig være med til at give omsætningen et boost. I løbet af få år satser John T. Nielsen på at kunne firedoble omsætningen, men set over en tidshorisont på seks-otte år forventer han at kunne tidoble den.

Udover skibsindustrien er Wencon også så småt begyndt at levere til mineindustrien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02