Ifølge Børsen har administrerende direktør Peter Sigetty og bestyrelsesmedlem Flemming Bjerregaard fået en ejerandel på hver 25 % af det nye selskab Randers Rustfri Stålindustri 2010.
Derudover har en anonym, passiv investor uden for branchen valgt at tegne sig for de resterende 50 %.
Bestyrelsesformand for det nye selskab bliver advokat Jan Snogdal, der har varetaget forhandlingerne om rekonstruktionen.
Randers Rustfri Stålindustri 2010 får i første omgang 14 timelønnede ansatte og fire funktionærer.