23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt drejecenter klar til brug hos Bachs Maskinfabrik

Bachs Maskinfabrik er nu klar til at køre den første ordre på virksomhedens nye Biglia CNC-drejebænk.

Biglia Smart Turn 1200S-drejebænken kom allerede til den nordvestjyske maskinfabrik sidste år, og nu er den for alvor klar til at indgå i produktionen hos Thisted-virksomheden.

Direktør Benny Brogaard forklarer, at man endnu kun har taget en enkelt opgave ind til drejecentret. Til gengæld har han store forhåbninger om, at det nye maskineri kan være med til at skaffe nye typer af ordrer til fabrikken.

Tre arbejdsgange på én maskine

- Der er tale om en væsentlig opgradering af vores kapacitet, og den nye drejebænk er velegnet til de mere komplicerede emner, siger Benny Brogaard og uddyber:

- Fordelen ved Biglia’en er, at vi nu både kan dreje, fræse og bore emnerne færdig i samme opspænding, og dermed spare tid.

Det italiensk producerede drejebænk kan bearbejde emner op til 1,2 meter i længden og med en diameter på 500 mm. Maskinen er udstyret med spidel, sub-spindel og b-akse. Veksleren indeholder op til 40 værktøjer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web04