23948sdkhjf

Sol afløser regn i vindindustrien

Undersøgelse: Nye tal viser, at situationen i vindindustrien er ved at vende – ansættelser af 1.000 nye medarbejdere venter i år.
Efter 2009, hvor 15 % af alle ansatte i vindmølleindustrien blev afskediget, venter industrien nu en samlet fremgang i 2010 med ansættelser af 1.000 nye medarbejdere. Det er brancheforeningen Vindmølleindustrien, der ifølge Børsen har udarbejdet en medlemsundersøgelse, der omfatter alle væsentlige aktører i den danske vindmølleindustri.

- Jeg er glædeligt overrasket over tallene. Jeg havde frygtet, at vi skulle endnu længere ned, men nu viser industrien, at bunden er nået, siger direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg til Børsen.

Betydelig optimisme blandt de 86 vindaktører
Undersøgelsen blandt 86 virksomheder afslører, at optimisme har afløst pessimisme. Samlet set venter virksomhederne at ansætte 4 % flere i år. Topchef Andreas Nauen, Siemens Wind Power, siger om de nye takter for 2010:

- Vi har solgt alt, hvad vi kan producere i 2010, og for bare et år siden måtte vi fyre medarbejdere, men nu lægger vi an til at ansætte folk på alle vores fabrikker igen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111