23948sdkhjf

Indonesien som nyt væksteventyr?

Kun 0,7 promille af den danske vareeksport havner i Indonesien, men en analyse fra DI fastslår, at potentialet for dansk eksport til verdens fjerde største land er meget større.
Noget tyder på, at ”BRIK-landene” skal have et ekstra ”I” føjet til betegnelsen.

De senere år har dansk eksport haft stigende fokus på vækstlandene Brasilien, Rusland, Indien og Kina, men ifølge DI bør virksomhederne fremover udvide paletten til også at omfatte Indonesien.

Med en befolkning på 229 mio. mennesker er Indonesien det fjerdestørste land i verden, og landet har de seneste tre år kunnet fremvise en årlig vækst på 6 %.

Lav dansk eksport
DI oplyser, at danske virksomheder årligt afsætter for 1,68 kroner pr. indbygger til Indonesien, hvilket svarer til 0,7 promille af den samlede eksport.

- Den danske eksport til Indonesien er så lille, at Indonesien er det land i den frie verden, Danmark har dårligst fat i – målt i afsætning pr. indbygger. Kun i verdens absolut fattigste ulande ligger den danske eksport lavere. Det er tankevækkende, siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef hos DI.

Springbræt til Kina
Ifølge Peter Thagesen er det ikke blot mulighederne i Indonesien, der risikerer at gå tabt. Landet kan nemlig også fungere som en genvej til det kinesiske marked:

- Indonesien har sammen med de øvrige ASEAN-lande og Kina lanceret verdens største frihandelsområder målt på indbyggertal. Det skaber muligheder for også at bruge Indonesien som produktionssted med henblik på salg til Kina, forklarer han.
Læs mere om: DI
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094