23948sdkhjf

Plastproducent: Plastemballage er for udskældt

Direktør i Kellpo mener, at plast bør ses som ressource og ikke som belastning.

Plast bliver ofte fremstillet negativt og som en belastning for miljøet. Men det er unuanceret, mener Kjeld Pedersen, direktør i Kellpo, der laver plastemballage til fødevareindustrien.

- Var det ikke for plastemballagen, ville madspildet være meget større, fordi madvarernes holdbarhed ville være kortere, siger Kjeld Pedersen, direktør i Kellpo.

Han mener, at tiden er moden til en holdningsændring, hvor plast skal betragtes som en ressource for samfundet i stedet for en belastning. Og den ændring kunne blive understreget ved, at forbrugerne blev betalt for at tage vare på plasten og genanvende den ordentligt, siger han.

- Man burde vende systemet på hovedet. I stedet for at borgerne skal betale en afgift for at få hentet affald, bør man betale borgerne for at give dem incitament for at genanvende plastprodukterne. En form for pant for, at de afleverer emballagen tilbage til producenterne, så materialet kan genanvendes, siger Kjeld Pedersen.

Genanvendes til anden industri
På grund af gældende regler må man ikke lave fødevareemballage af genbrugsplast. Til gengæld må man bruge genanvendt plast i andre produktioner, hvilket Kellpo også har fundet en løsning på.

De har udviklet en sekskantet flydebrik, Hexa Cover, som er lavet udelukkende af genbrugt plast. Flydebrikkerne kan bruges til at forhindre fordampning af uheldige stoffer fra spildevand med mere, eller bruges for at holde alger væk fra landbrugsdyrs drikketrug.

Den genbrugte plast leveres af Aage Vestergaard Larsen A/S, hvor efter Kellpo selv står for produktionen af de sekskantede brikker

- Hvert år bruger vi flere tusinde tons genanvendt plast til vores produktion af flydebrikkerne. Hvis vi fik alt vores producerede emballage retur, så ville vi kunne bruge rub og stub i produktionen af Hexa Cover, siger Kjeld Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078