André Hansen fra A-tek ApS vil fremover varetage salg og markedsføring af automatiseringsløsninger baseret på robotten fra Universal Robots, som forhandles af B-Olsen.
- Med dette samarbejde forener vi B-Olsens store kompetence inden for installering samt servicering af periferi-udstyr i forbindelse med produktionslinjer, som fx sprøjtestøbemaskiner, med A-Tek´s kompetence indenfor salg, markedsføring samt konstruktion, siger André Hansen.
- Faktisk vil vi i flere tilfælde kunne automatisere en proces inden for få timer på grund af robottens utroligt nemme programmering samt, at den er godkendt til at køre uden afskærmning. Der vil være virkelig store besparelser at hente for rigtig mange typer virksomheder, som har ensformige arbejdsrutiner, uddyber han.