23948sdkhjf

Opkøb i pipelinen hos Vølund

Bioenergivirksomheden Babcock & Wilcox Vølund har sat fuld blus under opkøbs- og ekspansionsplanerne efter et godt 2009.
Knap har Babcock & Wilcox Vølund afleveret sit regnskab for 2009, før man vender blikket fremad og lufter planerne om opkøb og ekspansion. Det skriver Børsen.

Vølunds omsætning i 2009 voksede med 9 % til 631,8 mio. kr., selvom en del projekter blev sat på standby. Samtidig forbedredes driftsresultatet med 22 % til 33,8 mio. kr.

Den gule førertrøje
I 2009 brugte Vølund 100 mio. kr. af ordrebogen og en lang række projekter blev afsluttet. Nu vil Vølund gå efter den europæiske førertrøje med eller uden hjælp fra bedre konjunkturer.

Det skal ske via opkøb for på den måde at få adgang til flere komplette løsninger på de avancerede anlæg. Og allerede efter nytår viste Vølund et eksempel herpå ved opkøbet af svenske Götaverken Miljö AB, der er specialist i røggasrensning.

- Hvor vi før kunne levere omkring 45 % af den samlede entreprise selv, kommer vi nu op på ca. 65 %. Nu kan vi tage skraldet, fra det tippes af lastbilen, og til det ryger op gennem skorstenen, forklarer John Veje Olesen, der tumler med yderligere opkøbsplaner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099