Traditionel industriautomation bliver i stigende grad udskiftet med trådløse systemer. Det skriver Ingeniøren. I dag bruges trådløs automation hovedsageligt til kraner, intern logistik og steder, hvor det både er vanskeligt og en dyr løsning at trække ledninger. Men interessen for trådløse automationssystemer vokser blandt industrivirksomhederne herhjemme, så inden for få år vil tendensen formentlig have bredt sig yderligere. Gert Vestergaard, der er projektleder hos Niras, vurderer, at trådløs opkobling af automationsløsninger kan blive cirka 25 procent billigere end traditionelle løsninger. Og mon ikke det også er et interessant perspektiv for virksomhederne?