23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Atlas Copco ser øget efterspørgsel

Den svenske trykluftspecialist præsenterede tirsdag regnskab for fjerde kvartal med tilfredsstillende lønsomhed og forbedring af efterspørgslen sammenlignet med tidligere kvartaler.

- Vi opnåede et godt resultat i fjerde kvartal og står klar til at tage vare på væksten, når den vender tilbage, som vi allerede nu gør det i Asien og Sydamerika, siger Atlas Copcos koncernchef Ronnie Leten.

- Gennem hele krisen har vi fortsat fokuseret på produktudvikling og på at forbedre vores markedstilstedeværelse, tilføjer han.

Overskud og omsætning faldt

Omsætningen faldt med 19 % til 15,942 mia. svenske kr. (11,73 mia. kr.) sammenlignet med fjerde kvartal 2008. Driftsresultatet endte på 2,450 mia. svenske kr. (1,8 mia. kr.) mod 3,288 mia. svenske kr. i 2008 (2,42 mia. kr.).

Ordreindgangen faldt med 9 % i forhold til foregående år, men steg i forhold til tredje kvartal 2009.

- Den samlede efterspørgsel efter gruppens produkter og tjenester ventes at blive noget forbedret. Mange udviklingsmarkeder forudses at have en fortsat gunstig udvikling, og efterspørgslen fra mineindustrien ventes at blive forbedret, siger Ronnie Leten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web02