23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Topkarakter med elbil projekt

Ingeniørstuderende høster topkarakter på revolutionerende hjulophæng til elbil.

Tre ingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA) har med deres bachelorprojekt deltaget i udviklingen af et revolutionerende hjulophæng til elbiler i tæt samarbejde med ECOmove ApS. Hvor et traditionelt hjulophæng består af ståldele, fjedre, lejer og led, er det her lykkedes at konstruere et komplet ophæng i kompositmaterialer.

- Det revolutionerende i denne udvikling er, at vægten på ophænget bliver markant lavere. Det er vigtigt at få vægten ned for at mindske energiforbruget på en elbil - lav vægt er ensbetydende med længere rækkevidde. Samtidig minimerer vi antallet af bevægelige dele, fordi konstruktionen både fungerer som ophæng og fjeder, lyder det fra Mikkel Steen Pedersen fra ECOmove.

Biler med bred appel

Hos ECOmove har man allerede monteret opfindelsen på testbiler og alle er begejstrede.

Hjulophænget indgår i den letvægts elbil-platform, som ECOmove udvikler og producerer. Forretningsudvikler hos ECOmove, Mogens Løkke, fortæller, at platformen faktisk er en komplet elbil, og blandt andet danner den grundlag for den serie elbiler, ECOmove lancerer i løbet af 2011.

- Vi vil levere biler, som kan appellere til stort set alle bilbrugere, og som noget helt nyt kan brugerne være med til at designe bilen. Vi oplever, at det virker attraktivt på privatforbrugeren og i høj grad på professionelle brugere indenfor fx sundheds- og transportsektoren, der nu kan få biler med optimal effektivitet og ergonomi.

Et rent 12-tal

De studerende, Morten Thorhauge, Jens-Jørgen Hansen og Dennis Suhr Thøgersen, har med deres projekt bevist ophængets styrke og funktion. Undervejs er designet tilpasset, fordi computermodellerne og beregninger, som er blevet bevist med fysiske opstillinger, fremviste forbedringsmuligheder.

Det samlede projekt har imponeret sensorerne, og den velfortjente topkarakter 12 var belønningen.

Hos ECOmove har man tidligere gennemført succesrige projekter i samarbejde med studerende – og det vil man naturligvis gøre igen, hvis chancerne byder sig.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.155