23948sdkhjf

Nordmænd vil lave intelligent vindturbine

De norske ingeniører Gunnar Myhr og Bjørn Angelsen har søgt patent på en række teknologier, der kan øge vindmøllers effektivitet med 35-40 %.
Gunnar Myhr har hentet inspirationen til patenterne fra sit arbejde med kræftbehandling, hvor han har beskæftiget sig med vibrationer.

- Jeg er fysiker og har arbejdet meget med dynamik. Min doktorgrad omhandlede energi, og mit hovedfag er dynamik og vibrationer. Så kom jeg inden for medicin og det at angribe kræftceller med vibrationer. Angelsen har arbejdet meget med ultralyd, og vi begyndte at snakke om, hvordan det kunne bruges på andre områder. Derfor skrev vi denne patentansøgning, siger Gunnar Myhr til Teknisk Ukeblad.

Fem patenter
I alt har de to sendt fem patentansøgninger af sted på teknologier, der alle kan forbedre vindmøllernes effektivitet.

De fem patenter indbefatter et svinghjul, der kan hente overskudsenergi fra turbinen, et system som måler is og sne på rotorbladet med ultralydssensorer og derefter fjerner isen med ultralyd, et system der gør turbinen i stand til at kommunikere med andre turbiner, et system der gør, at turbinen kan smøre sig selv samt et system, der afkobler andre systemer ved tordenvejr.

Gunnar Myhr vurderer, at de fem patenter vil kunne øge effektiviteten i møllerne med 35-40 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125