Den indiske vindmølleproducent Suzlon Energy udvider sine aktiviteter i Danmark. Et nyt forskningsmiljø er på trapperne, oplyser koncernen i sin seneste regnskabsmeddelelse, skriver dagbladet Børsen.
Inderne har valgt at placere det nye forskningscenter i Danmark, da det er her i landet de bedste kompetencer findes. Det siger adm. direktør Per Hornung Pedersen, der står i spidsen for Suzlons internationale salgsorganisation, til avisen.
Det forventes at centeret til at starte med vil skabe jobs til ca. 30 medarbejdere, og denne stab vil formentlig vokse sig større på sigt.