23948sdkhjf

DanaTec finder vej ud af betalingsstandsning

Rekonstruktion: Efter en turbulent periode med betalingsstandsning er alle parter nået til enighed om en rekonstruktion af DanaTec Gruppen.
DanaTec har på få år placeret sig blandt landets førende inden for produktion, salg og slibning af skærende værktøjer, men i august sidste år trådte virksomhedens tre selskaber i betalingsstandsning.

Nu er det imidlertid lykkedes at nå til enighed om en rekonstruktion, der har medført en sammenlægning af selskaberne DanaTec Tools, EP Slibeteknik og Danatec Ejendomme.

- Vi kunne godt vælge at køre videre med nuværende struktur med tre selskaber, men for at opnå yderligere synergier bliver Ep Slibeteknik A/S og DanaTec Tools A/S fusioneret sammen i næste måned. Vores nye konstruktion betyder samtidig, at vi allerede fra dag et har sikret virksomhedens fremtid med et solidt økonomisk fundament, hvor egenkapital og samlet balance kommer til at hænge meget bedre sammen end tidligere, forklarer direktør Per K. Pedersen.

Har holdt budgetterne
Per K. Pedersen er taknemmelig over den opbakning, som leverandører og kunder har udvist i det forgangne halve år, og direktøren fremhæver samtidig sine medarbejdere for en uvurderlig indsats.

- Det har været et langt sejt træk for alle implicerede, og især medarbejderne har måttet trække et stort læs. Vi har kæmpet som en stor familie for vores fortsatte eksistens og har i den sidste tid bevist, at vi har vores berettigelse på det danske marked. Vi har holdt vores budgetter og genereret et meget pænt overskud, siden vi trådte i betalingsstandsning den 3. august, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088