23948sdkhjf

1500 jobløse tyskere hentes til Sydjylland

Mange danske virksomheder hungrer stadig efter arbejdskraft. Og derfor har Business Kolding i samarbejde med tyske Arbeitsamt og Europaservice inviteret 1500 jobløse tyskere til se på jobs i 45 virksomheder i Sydjylland.
På mandag transporteres 1.500 tyskere til Danmark i busser for at se på 800 ledige jobs hos 45 virksomheder i Sydjylland. Det er Business Kolding, der i samarbejde med tyske Arbeitsamt og Europaservice, der har arrangeret det dansk-tyske kontaktmøde. Det oplyser Nyhedstjenesten Epn.dk.

- Vi vil tilbyde Danmarks bedste erhvervsservice og lige nu handler det for virksomhederne om at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Derfor var det naturligt for os at skabe initiativer netop på det område. Vi modtog på nogle dage op mod 200 tilmeldinger fra tyskere, der var interesserede i at arbejde i Danmark, og vi har kandidater nok til at holde minimum en messe mere, forklarer direktør Bjarke Wolmar, Business Kolding.

Der er store som små danske virksomheder, der deltager i messen på mandag. Det er primært virksomheder for Kolding-egnen med mere end 800 ledige jobs indenfor mange forskellige områder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062