23948sdkhjf

Strategisk samarbejde giver større spændvidde

Technicon og Rosenstand Engineering har allerede landet de første opgaver.

Rosenstand Engineering med base i Århus N og Technicon i Hobro har givet håndslag på, at man i fremtiden vil arbejde meget mere sammen.

Samarbejdet skal være løftestang for større projekter og en bredere palette af ydelser.

Stort og hurtigt
Technicon, med Casper Hansen, i spidsen har kompetencerne indenfor automatisering og robotteknologi og udvikler og leverer turn-key automationsløsninger til industrien. Rosenstand Engineering, ført an af Steen Rosenstand, har stor erfaring som rådgivende ingeniør til industrien med fokus på produktudvikling og udstyrsudvikling – herunder løfte- og transportudstyr.

- Sammen kan vi løfte større opgaver hurtigere. Vi samarbejder p.t. omkring udvikling af udstyr til simulering af ekstreme transport-situationer, samt styrkeberegning af automationsudstyr, fortæller direktør Steen Rosenstand fra Rosenstand Engineering.

Derudover skal Technicons værksteds- og leverandørsetup gøre det muligt, at fremstille prototyper og udstyr lige fra 3D-printede plastemner til store stålkonstruktioner langt hurtigere end det er muligt i dag.

Fra praktikant til samarbejdspartner
Begge virksomheder både Technicon og Rosenstand Engineering er startet af maskiningeniører og bygger på maskiningeniør-knowhow.

Technicon har eksisteret siden 2011, mens Rosenstand Engineering er en forholdsvis ung virksomhed, der først så dagens lys i 2017. Men de to direktører har kendt hinanden længe.

- Jeg har kendt Casper (Hansen, red.) siden jeg for cirka seks år siden ansatte Casper som ingeniørpraktikant i en anden virksomhed. Casper var en utrolig dygtig praktikant, så det var oplagt at tage fat i ham og etablere et samarbejde, når vi nu begge var medejere af ingeniørvirksomheder, fortæller Steen Rosenstand, der ser frem til det fremtidige samarbejde. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079