23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

40 års rejse med Hans Følsgaard A/S

Jørgen Stenberg, administrerende direktør, kan 14. juni fejre 40 års jubilæum i Hans Følsgaard A/S.

Jørgen Stenberg blev ansat i HF i 1977 efter endt uddannelse som stærkstrømsingeniør. Jørgen Stenberg startede i HF som produkt- & salgsansvarlig, avancerede senere til stillingen som Salgsdirektør i 1992 og blev helt naturligt, grundet sin store erfaring og branchekendskab, Administrerende direktør for HF i 2002.

I 2005 blev Jørgen Stenberg hovedaktionær i Hans Følsgaard A/S via HF Holding, som ejes sammen med fire andre medarbejdere i HF. HF Holding besluttede i 2014 at sælge sine aktier til Addtech Koncernen.

Ejerskabet er i dag fordelt på Addtech koncernen og Følsgaard Fonden, og Jørgen Stenberg er i dag medlem af bestyrelsen i både Hans Følsgaard A/S og Følsgaard Fonden.

Jørgen Stenberg har formået at styre firmaet gennem op og nedture og kan i dag bryste sig af, at Hans Følsgaard har fulgt med udviklingen og i dag er HF en moderne virksomhed, med en meget loyal medarbejderskare.

HF har en sund økonomi rated med AAA sølv og er én af de største virksomheder af sin type i Danmark.

- Jørgen Stenberg har skabt en virksomhedskultur, hvor man støtter og drager omsorg for hinanden og, hvor medarbejdernes familier også er stor del af det sociale liv i HF, påpeger virksomheden i forbindelse med jubilæet.

Jørgen Stenberg er et kendt ansigt i branchen og har været aktiv som formand for Importør sektionen i brancheforeningen Veltek i mange år, formand for Hi messekomiteen, samt medlem af messekomiteen for Automatik i Brøndby Hallen og El & Teknik i Odense.

Der er reception den 14. juni i tidsrummet 13:00 – 16:00 på Restaurant Theilgaarden, Theilgaards Torv i Køge – kun 10 skridt fra Hans Følsgaards hovedsæde.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093