Et nyt liv for produktionen af skovningsmaskiner i Farsø er rykket et skridt længere væk. For rekonstruktionen af Silvatec bar ikke en løsning med sig, og derfor er producenten nu under konkursbehandling. Det skete 6. april.
Under rekonstruktionen var målet at foretage et samlet salg, som ville videreføre en væsentlig del af virksomheden. I den proces har man haft flere forskellige muligheder og flere forskellige interesserede. Men den løsning er nu lagt i skuffen, og der arbejdes målrettet efter at sælge aktiverne bedst muligt.