Vindmølleproducenten Vestas skal levere møller til Sydøstasiens første elproducerende vindmøllepark, der er ved at blive opført på Filippinerne, fremgår det af en lokal avis ifølge NetPosten.
Vestas skal levere 15 vindmøller, der kommer til at producere i alt 25 MW el. Projektet koster 38 mio. USD, fremgår det.Vindparken ligger ved Bangui Bay i den nordvestlige del af hovedøen Luzon, siger Niels Jacobsen, der er direktør for Northwind Power Development Corp., der opfører parken, ifølge NetPosten.
NetPosten skriver, at der er tale om den første vindpark i det sydøstlige Asien, og det ventes, at den vil begynde driften i december.