De 18 vindmøller skal opstilles i TransAltas Kent Hills-projekt i nærheden af Moncton, New Brunswick i Canada.
Levering og konstruktion er planlagt til begyndelsen af 2010, og ibrugtagning er planlagt til slutningen af 2010.
Vindmøllerne er en udvidelse af projektet, der allerede omfatter 32 stk. V90-3.0 MW-vindmøller, som blev taget i brug i 2008. Når de nye møller kommer til, vil parken have en samlet kapacitet på 150 MW.
- V90-3.0 MW-turbinen er for øjeblikket den største vindmølle i kommerciel brug i Nordamerika, siger Martha Wyrsch, president for Vestas Americas, og uddyber:
- Vi er begejstrede for at spille en vigtig rolle i udviklingen af Canadas vindmølle-kapacitet. Vi ser frem til at fortsætte det langvarige samarbejde med TransAlta.