23948sdkhjf

Roblon forventer, at det kommende år bliver vanskeligt

Roblon venter mere eller mindre stilstand i den økonomiske udvikling i indeværende regnskabsår, men er i gang med nye tiltag.
På trods af vanskelige forhold i det netop overståede regnskabsår 2008/2009, fastholder Roblon en relativt ekspansiv strategi på markedsførings- og produktlanceringsområdet for 2009/2010. Det skriver Nyhedsbureauet Direkt ifølge TV2 Finans.

Blandt andet forventer det nordjyske selskab at lancere en række nye produkter inden for Lighting-divisionen i foråret 2010, og samtidig bliver der også gennemført en række markedsføringsmæssige tiltag inden for både Industrial Fiber og Engineering.

Kører hårdt på
- Jeg tror, vi skal igennem 2010, før vi får medvind fra markedet igen, men vi venter ikke bare på at få hjælp fra markedet. Vi er i fuld gang med flere tiltag, så vi står godt rustet, når markedet engang vender. Vi holder os ikke tilbage, men kører hårdt på i stedet. Selvfølgelig har vi rettet os ind efter krisen, men derfor holder vi os ikke tilbage på produktudviklingen og markedsføringen, og vi tjener jo stadig penge, siger Jens-Ole Sørensen, der er administrerende direktør hos Roblon, til nyhedsbureauet Direkt.

Roblon kom ud af regnskabsåret 2008/2009 med et resultat før skat på 13,9 mio. kr. og et nettoresultat på 10,3 mio. kr. Bundlinjen blev realiseret på baggrund af en omsætning på 185,9 mio. kr.

For 2009/2010 venter Roblon et resultat før skat i niveauet 10-14 mio. kr., mens omsætningen ventes at lande i niveauet 170-180 mio. kr.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078