23948sdkhjf

Vestas har fuld ordrebog

Efter den store USA-ordre vurderer flere analytikere, at vindmølleproducenten Vestas allerede har ordrebogen fuld for 2007. Vindmøllegiganten melder om kapacitetsudvidelser i både USA og Kina.
Vestas ordrebog bugner, hvilket blandt analytikerne sår tvivl om den danske vindmøllegigant overhovedet kan følge med. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

- I 2007 nærmer Vestas sig på det amerikanske marked ordrer på levering af op mod 1000 MW, og da der på årsbasis ventes opstillet omkring 3000 MW, så cementerer Vestas altså sin position som en sikker nummer to efter GE, selv om både spanske Gamesa og indiske Suzlon er kommet ind på markedet, siger analytiker Henrik Breum fra Danske Equities til avisen.

Vestas er allerede i fuld gang med at øge kapaciteten, så de kan følge med de mange store ordrer. De er blandt andet i fuld gang med at etablere egen vingeproduktion i USA og udvider på eksisterende fabrikker i Kina.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171