23948sdkhjf

Flextek investerer i undervisningsfaciliteter

Flextek-lokalet på Københavns Tekniske Skole og det tilhørende samarbejde mellem KTS og Flextek viser sig at være en rigtig god investering for både skolen og Flextek langt ud i fremtiden.
Lokalet på Tuborgvej i København, der blandt andet indeholder en CNC-styret OKUMA LB3000-M-Y-C-1000 drejebænk med roterende værktøjer, en 6 akset håndteringsrobot, et 5-akset bearbejdningscenter MV106A fra YCM samt 8 simuleringspulte, danner i dag de daglige rammer for lærlinge på uddannelserne til CNC-tekniker, industri-tekniker og værktøjsmager samt efteruddannelseskursister.

- Eleverne har her fået muligheden for at få teorien ført ud i praksis på en tidssvarende teknologi, akkurat som de kan støde på den ude i virksomhederne, når der investeres dér, siger uddannelsesleder fra Københavns Tekniske Skole, Henrik Vagn Jørgensen.

Har fået et flot showroom
- På den lange bane betyder det også, at hele branchen får et nødvendigt løft, efterhånden som eleverne bliver integreret på arbejdsmarkedet. Og dét er interessant, pointerer Henrik Vagn Jørgensen.

Flextek har med den indgåede aftale til gengæld fået et flot showroom på Sjælland, hvor ikke blot deres egne maskiner er udstillet til brug for kundefremvisninger, men samtidig er der også en rigtig god mulighed for at komme tættere på de elever, der løbende bliver klækket fra skolen - elever, der alle er på vej ud i erhvervslivet for at sætte deres præg på udviklingen i branchen.

- Vi forsøger at åbne elevernes øjne for de optimeringsmuligheder den nye teknologi giver os i dag. Eleverne får også gennem uddannelsen et indblik i og bevis for, at automation betyder optimerede arbejdsprocesser og en kvalitet, der er i stand til at kæmpe mod den outsourcing til lavtlønslandene, som man har set gennem det seneste årti, siger administrerende direktør Henning Dam fra Flextek.

- Vi vil gerne sammen med skolen og dens elever være med til at udbrede det faktum, at automation ikke kun betaler sig for større serieproduktioner - de korte omstillingstider og meget simple brugerflader, der er på Flexteks automationsceller i dag, kan virksomhederne drage store fordele af - selv ved mindre serier helt ned til 10 stk., afslutter Henning Dam.

Kilde: Flextek - http://www.flextek.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125