23948sdkhjf

Vattenfall planlægger nyt bølgekraftanlæg

Vattenfall fremlægger i dag sine planer for det første bølgekraftværk ud for Shetlandsøerne i det østlige Atlanterhav.
Vattenfall og Pelamis Wave Power er gået sammen i et joint-venture med henblik på at udvikle projektet. Bølgekraftanlægget er projektlagt med en kapacitet på op til 20 MW allerede i 2014.

- Bølgekraftværket på Shetlandsøerne er en del af Vattenfalls mål om at producere ren elektricitet, der ikke belaster vores klima og vores miljø, lyder det fra Ulf Tisell, som er direktør for Vattenfalls Ocean Energy Program.

Potentiale for udvidelse
- Havet vest for Shetlandsøerne er meget tæt på de ideelle forhold, som vil give os mulighed for effektivt at udvinde energi fra bølgerne, uddyber Ulf Tisell.

Hvis de nødvendige byggetilladelser bliver givet som ventet, vil Vattenfall fra 2014 med de 20 MW kunne levere elektricitet til ca. 9.000 husstande i et år.

Herudover er der med anlægget potentiale til at udvide og opnå langt større kapacitet, hvilket gør det til ét af de største bølgekraftværker på tegnebrættet i Europa i øjeblikket.

Kilde: Vattenfall

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094