23948sdkhjf

Grundfos styrker markedsførende position i Storbritannien

Grundfos styrker sin position i Storbritannien ved overtagelse af den engelske pumpeproducent Watermill Products Ltd.
Grundfos har overtaget den engelske producent af pumper til bruse- og badevandsinstallationer Watermill Products Ltd. Virksomheden har en forventet omsætning på DKK 40 mio. i 2006.

Watermill er en veldrevet familievirksomhed med mere end 20 års erfaring på markedet. Koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, Grundfos, siger:

- Med købet af engelske Watermill supplerer vi vores produktrække på det engelske marked for pumper til private husholdninger. Med et markedspotentiale for pumper til bruse- og badeinstallationer på anslået DKK 400 mio., er det naturligvis et attraktivt område for Grundfos. Vi sigter mod en omsætning på DKK 100 mio. for dette produktområde inden for en 5-års periode.

Storbritannien er et af Grundfos-koncernens største og mest veletablerede markeder. Koncernen har i forvejen både et salgs- og produktionsselskab i England og har i år en omsætning på DKK 1,1 mia. samt 500 medarbejdere.

- I et marked som det britiske, hvor vi er markedsførende, er vi opmærksomme på, hvilke nye muligheder markedet rummer. Grundfos leverer allerede mere end 1,2 mio. pumper til varmecirkulation i britiske hjem, og det har derfor været et naturligt næste skridt for os, også at kunne levere pumper til bruse- og badeinstallationer og dermed kunne levere en komplet pakke af pumpeløsninger til forøgelse af komfort i hjemmet, fortsætter Søren Ø Sørensen.

De nuværende ejere af virksomheden fortsætter den daglige ledelse af Watermill de næste to år, og dermed sikres kontinuiteten i virksomheden. Watermill vil i løbet af 2-3 år blive integreret i Grundfos.

Kilde: Grundfos - http://www.grundfos.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11