26 nye ansatte er blot ét tegn på, at det går godt i Svendborg-firmaet C.C. Jensen. I det seneste regnskabsår er omsætningen steget med 18 pct., mens indtjeningen før skat er steget med hele 61 pct. Det skriver Fyens Stiftstidende i dag.
Indtjeningsniveauet er dermed hævet til 16,3 mio. kr. mod 10,1 året før. Det er især virksomhedens filteraktiviteter, der trækker fremgangen.
Og oliefiltre til skibsfart og industri er netop C.C. Jensens kerneaktiviteter. De producerer filterindsatse, der forlænger oliens liv, så den ikke alt for hurtigt ender som spildolie.