23948sdkhjf

Danfoss opretter Motor Kompetence-center

Danfoss samler viden om fremtidens motorteknologi i nyt kompetencecenter. Et center, der skal forestå rådgivning, test og design af nye motorteknologier samt fremstilling af prototyper.
Danfoss etablerer et kraftcenter med den nyeste viden om avanceret motorteknologi, der bl.a. skal gøre kompressorer til køleskabe og store kølesystemer mere effektive og energibesparende.

Den nye enhed, Danfoss Motor Competence Centre, samler al viden og know-how fra hele Danfoss-koncernen, når det gælder udvikling og fremstilling af motorer. Danfoss Motor Competence Centre placeres i Flensborg i Tyskland.

- Vi ønsker at udvikle nye generationer af energibesparende motorteknologier og -processer i verdensklasse. Det skal være teknologier, der målt på kvalitet, omkostninger, størrelse og ydeevne er førsteklasses. For os og for kunderne, siger Ole Bachmann, director i Danfoss Motor Competence Centre.

Danfoss Motor Competence Centre skal bemandes med op til 15 til 20 medarbejdere. Det betyder, at kompetencecentret skal hente yderligere otte-ti nye medarbejdere – typisk ingeniører - udefra. Kompetencecentret får til opgave at rådgive alle divisioner i Danfoss om motorteknologi, at udvikle nye generationer af motorer og vedligeholde eksisterende teknologier.

Især satser Danfoss på den såkaldte PM-teknologi (permanent magnetiske motorer), der sammenlignet med den modne teknologi, induktionsmotorer, har en høj virkningsgrad og dermed er mere energibesparende. De senere år PM-teknologien blevet mere rentabel, efter at prisen på magneter er faldet betydeligt. PM-motorer bruges f.eks. i stigende omfang i bilindustrien til styring af vindueshejs, ventilationsblæsere eller automatiske sædeindstillinger.

- PM-motorer synes også at blive den vindende teknologi inden for hastighedsstyrede kompressorer. Med Danfoss Motor Competence Centre kan Danfoss blive frontløber inden for den nye teknologi, siger Ole Bachmann.

Danfoss Motor Competence Centre, der ikke får noget med den daglige produktion af motorer i Danfoss at gøre, skal forestå rådgivning, test, design af nye motorteknologier samt fremstilling af prototyper.

Motorer, store som små, indgår i dag i en lang række Danfoss-produkter og -systemer, og ikke kun i køleskabskompressorer. Årligt fremstiller eller indkøber Danfoss godt 14 millioner motorer.

Kilde: Danfoss – http://www.danfoss.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109