23948sdkhjf

Miljøbonus til emballageindustrien udebliver

Større genanvendelse af aluminium er ikke mundet ud i lavere afgifter for industrien.
I 2001 vedtog folketinget en emballageafgift, der især ramte aluminiumsemballagen. Hvis industrien til gengæld kunne sætte skub i genanvendelsen af aluminium, ville det blive belønnet med lavere afgifter.

Siden da er genanvendelsen af aluminium steget fra fem pct. til 131 pct., på grund af en ny metode til at sortere aluminium ud af slaggebunkerne fra de store forbrændingsanlæg.

Men indsatsen med at genanvende aluminium er ikke blevet belønnet med en afgiftssænkning.

- Der er nogle berørte virksomheder, der betaler 25-30 mio. kr. om året for meget i afgift, og det er da en slags penge i disse tider, siger Jim Hansen, sekretariatschef hos foreningen Metalemballagegruppen (MEG) til Børsen.

Ifølge MEG, der er en branchegruppe under DI, burde afgiften på aluminium halveres.

Hverken Miljøstyrelsen eller Skatteministeriet kan oplyse, hvorfor en revision af emballageafgifterne er gået i stå.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094