23948sdkhjf

10 års jubilæum fejres med indvielse af nyt domicil og nyt logo

KAMF A/S indvier fredag d. 11. december 2009 deres nye domicil samtidig med at virksomheden fejrer 10 års jubilæum.
Det er i disse dage 10 år siden, at Keld Adelsbøll realiserede sin drøm om at blive selvstændig. I december 1999 startede Keld sammen med 2 ansatte produktionen af drejede og fræsede dele til sin gamle arbejdsplads Kosan Crisplant.

Kosan Crisplant havde besluttet at outsource al spåntagende arbejde, og det blev starten for KAMF. Virksomheden har udviklet sig til at være en projektdrevet virksomhed, hvor en stor del af omsætningen i dag kommer fra levering af komplette logistik- og montageopgaver.

KAMF har stor erfaring i at modtage og montere meget komplicerede og dybe styklister på de maskinløsninger, de producerer.
- Gennem vores OneSystem, som er vores eget udviklede ordrestyresystem, modtager vi kundens ordre elektronisk og indlæser store, dybe og komplicerede styklister direkte i vores system. Kundeønsker omkring strukturer og terminer, vises i vores system. Systemet genererer behovslister over alt, hvad der skal til for at levere løsningen til vores kunder hurtigt, præcist, kostoptimeret og effektivt, udtaler Keld Adelsbøll.

Nyt domicil
KAMFs nye fabrik er bygget og indrettet med det mål for øje at optimere hele logistikken i huset, når projektarbejdet udføres. Arbejdet på tværs af afdelingerne kræver god kommunikation og godt flow gennem hele systemet og for at optimere kommunikationen er administrationen bygget i åben forbindelse med produktionen, så der ingen vinduer eller døre adskiller de 2 afdelinger.

Bygningen er på 2500m2 og er opført med store vinduespartier i produktionen, som skal give lys og luft til de ansatte. Dermed er de fysiske rammer for de næste mange års udvikling af virksomheden sikret.

Nyt Logo og grafisk profil.
- For at nå vores mål og sikre den fortsatte udvikling, har vi lagt en klar strategi for KAMF i de kommende år. Og vi har sammen med et rådgivende kommunikationsbureau gennemgået en branding og strategiproces. Alt sammen for at sikre, at vi har de rigtige budskaber, fortæller vores kunder om vores kompetencer og ydelser. Processen er også med til at sikre, at vores profil understøtter den position, vi har valgt for vores virksomhed. I forbindelse med åbent hus arrangementet, vil virksomhedens nye logo og profil blive offentliggjort og præsenteret, lyder det fra Keld Adelsbøll.

Kilde: KAMF

Læs mere om: KAMF
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11