23948sdkhjf

Skykon vil skabe 300-500 job på Lindø

Virksomheden Skykon er på vej med 300-500 jobs på Lindø. Sådan lyder det fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Carsten Hansen.
Leverandør til vindmølleindustrien Skykon er tæt på at hale en aftale hjem med Lindø Industripark om etablering af produktion på værftsområdet. Sådan lyder det fra socialdemokraternes Carsten Hansen. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Skykon har fortalt mig, at virksomheden regner med at etablere produktion på Lindø næste år, og virksomhedens direktør, Jesper Øhlenschlæger, har givet mig lov til at orientere jer om det, siger Carsten Hansen til Fyens Stiftstidende.

Kommer aftalen i hus, vil det skabe mellem 300 og 500 jobs på værftsgrunden. Hos Lindø Industripark understreger man, at der ikke er nogen endelig aftale på plads, og Jesper Øhlenschlæger vil heller ikke kommentere på oplysningerne om produktion på Lindø.

Samtidig melder videncenteret Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) om endnu en forstærkning af bestyrelsen. Direktør Andreas Nauen for Siemens Windpower trådte i går ind i bestyrelsen samtidig med, at en endnu unavngiven repræsentant for Vattenfall har fået tildelt en plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094