Legos uddelegering af produktionen viser sig både dyrere og mere besværlig end ventet, og det kommer til at koste for de nye leverandører, skriver Berlingske Business i dag.
- På kort sigt koster det ikke Lego økonomisk, da vores nye leverandører selv må tage den økonomiske regning, hvis produktionen ikke kører, som den skal. Men det er ikke optimalt, for vi ser det som langsigtede partnerskaber, og i det lys er det ikke glædeligt, at det kun er os selv, som kommer ud af det med penge, siger Lego-topchef Jørgen Vig Knudstorp til Berlingske Business.
Det er primært hovedleverandøren Flextronics, der rammes af produktions-problemerne.