23948sdkhjf

Plastemballage bliver til trafikkegler

Interessen for at genanvende plastaffald er stigende.

Dansk detailhandel er ved at få øjnene op for potentialet ved at genanvende plasticemballage. Med store krav til emballagens kvalitet og renhed skal der dog arbejdes systematisk, før det betaler sig.

Matas er er en af de danske virksomheder, der arbejder målrettet på at genanvende plast. Som den eneste detailkæde i Danmark indsamler de emballage fra varer, der er købt i butikken, og returplasten bliver herefter anvendt til nye plastprodukter – for eksempel fødderne til trafikkegler og tæpperør.

I løbet af 2016 returnerede kunderne 19 tons brugt plasticemballage til Matas, som materialisterne sammen med over 31 tons transportplast – i alt mere end 50 tons plastemballage – leverede videre til genanvendelse.

– Meget plastaffald ender i forbrændingsanlæg eller i naturen, men vi tilbyder vores kunder et alternativ, hvor de ved, deres tomme produktemballage bliver genanvendt. Samtidig går alt emballage, der bruges til at transportere varer til vores butikker til genanvendelse. På den måde undgår vi unødvendig belastning af miljøet, siger Henrik Engberg Johannsen, der er informations- og miljøchef i Matas i en pressemeddelelse.

Eksplosiv plastproduktion
Den globale plastproduktion er 20-doblet siden 60’erne, og en tredjedel bruges til emballage. Ifølge FN ender mere end otte millioner tons plastic i verdenshavene om året, og for at kunne tilfredsstille vores stigende behov anslås det, at produktionen af plastic i 2050 vil være tre-fire gange højere end i dag.

Det vurderes, at 80 procent af det plasticaffald, der ender i havene, stammer fra aktiviteter på land, og det er en udfordring, som for alvor er kommet på dagsordenen i EU, der lancerer en europæisk plaststrategi senere i år.

– Plasticemballage, der havner i verdenshavene, bliver med tiden til mikroplast. Det kan blive spist af dyr og kan gøre skade på dem. Hver gang plastaffald ikke indsamles til genanvendelse, så bliver der også produceret nyt, og det påvirker miljøet negativt i form af CO2-udledning, forklarer Marianne Bigum, civilingeniør og ph.d. i Miljøstyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.347