23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nordic Tankers og Clipper Group skaber stort dansk tankskibsrederi

Nordic Tankers A/S har indgået en betinget aftale om erhvervelse af dele af Clipper Group A/S' kemikalietankskibsaktiviteter, samtidig med at Clipper bliver en betydende aktionær i Nordic Tankers.

Aftalen indebærer et skifte i Nordic Tankers' strategi, idet selskabet går fra at være en såkaldt tonnage-provider til at blive en global operatør af i alt ca. 70 kemikalie- og produkttankskibe og en organisation med ca. 120 medarbejdere. Aftalen forventes gennemført primo januar 2010.

Ved transaktionen skabes et stort, dansk tankskibsrederi med stærke kompetencer inden for kommerciel og teknisk drift af kemikalie- og produkttankskibe. Efter sammenlægningen vil Nordic Tankers udgøre et solidt fundament til at imødegå de udfordringer, som har præget markederne det seneste år, og samtidig være en god platform for deltagelse i den forventede fremtidige konsolidering af kemikalietankskibsmarkedet.

Kilde: Nordic Tankers

BREAKING
{{ article.headline }}
0.096|instance-web01