Den 23. februar 2004 meddelte Vestas Wind Systems, at selskabet havde modtaget godkendelser fra konkurrencemyndighederne i alle de lande, hvor sammenlægningen var anmeldelsespligtig.
Samtidig meddelte selskabet, at de engelske konkurrencemyndigheder (Office of Fair Trading) havde anmodet om og fået materiale vedrørende sammenlægningen med henblik på behandling af denne. Sammenlægningen er således endelig godkendt, skriver NetPosten.
På fredag holdes ordinær generalforsamling i NEG Micon, hvor der skal godkendes de vedtægtsændringer, der er nødvendige for, at hovedaktionæren Vestas kan kræve eventuelt udestående aktier i selskabet tvangsindløst og selskabet afnoteret fra Københavns Fondsbørs. Først mandag i næste uge udløber Vestas' pligtmæssige ombytningstilbud til aktionærerne i NEG Micon. Det er først herefter, at resterende aktier vil blive begæret tvangsindløst, skriver Dagbladet Børsen.