23948sdkhjf

Én million ALPHA2-pumper

Kort før dagholdet på Grundfos fik fri den 3. november, blev ALPHA2-pumpe nummer én million produceret på den fuldautomatiske ALPHA2-linje i Bjerringbro.
Der bliver dog ikke tid til at hvile på laurbærrene, for i lyset af nutidens klimaforandringer og de politiske tiltag i EU spår koncernchef Carsten Bjerg, at Grundfos snart vil komme til at producere og afsætte mere end en million ALPHA2-pumper årligt.

Lanceringen af ALPHA2-pumpen, verdens første A-mærkede pumpe, revolutionerede markedet for cirkulationspumper. Med sin plug-and-pump funktionalitet og den grønneste profil på markedet er ALPHA2-pumpen en oplagt del af løsningen på klimaudfordringen. Hvis samtlige cirkulationspumper i EU blev erstattet med A-mærkede pumper, ville man kunne spare 35 milliarder kWh og 14 millioner tons CO2.

Det siges, at den første million er den sværeste. Selvom det ordsprog som regel bruges om penge, gælder det også for pumper. ALPHA2-linjen blev igangsat i november 2007. Siden har medarbejderne opbygget en stor erfaring med serviceringen af linjen i takt med, at dens produktivitet er steget støt. Denne produktivitet vil fortsætte med at stige i takt med, at de europæiske lande omstiller sig til EuP- direktivet om, at der kun må sælges A-mærkede cirkulationspumper i EU fra 2013.

Kilde: Grundfos - http://www.grundfos.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11