23948sdkhjf

Notox skærer ned i Herlev og Svendborg

Scandinavian Brake Systems-datterselskabet har besluttet at gennemføre en tilpasning af aktiviteterne inden for virksomhedens udvikling og produktion af dieselpartikelfiltre.
Notox fik i 2008 adgang til en ny filterteknologi, XP-teknologien, der udmærker sig ved høj porøsitet, hvilket giver en række fordele blandt andet lavere modtryk, lavere vægt og reducerede produktionsomkostninger.

Virksomheden har i sin afsætningsstrategi hidtil satset på leverancer til såvel OE-markedet, dvs. montage på nye køretøjer og anlæg, som til retrofitmarkedet, der dækker dieselpartikelfiltre til eksisterende køretøjer og anlæg.

Finanskrisen og den deraf følgende globale krise har ramt vækstplanerne for Notox A/S med betydelig styrke. På OE-markedet er efterspørgslen efter filtre gået kraftigt ned som følge af den lavere bilproduktion, og på retrofitmarkedet er de forventede skærpede miljøkrav blevet udskudt, hvilket har påvirket gennemførelsen af en række projekter, der skulle sikre en bedre filtrering af dieselemissioner i miljøzoner i både Korea, Europa og USA.

Det er bestyrelsens vurdering, at efterspørgslen efter dieselpartikelfiltre med høj porøsitet først vil stige markant mod slutningen af 2011.

På den baggrund har bestyrelsen besluttet at justere strategien således, at Notox A/S med baggrund i XP-teknologien fremadrettet primært vil fokusere på OE-markedet og det store potentiale, som ligger inden for dette markedssegment. XP-filtrene, som skal drive denne udvikling, forventes at blive sat i produktion i sidste halvdel af 2011.

Som konsekvens af strategiændringen neddrosler Notox A/S foreløbigt aktiviteterne på retrofitmarkedet. Denne beslutning medfører en betydelig reduktion af medarbejderstaben, indtil produktionen af XP-filtre kan igangsættes. Neddroslingen omfatter administration, salg og udvikling i Herlev-afdelingen samt produktionen i Svendborg.

Produktionen til retrofit fortsætter, indtil ordrebogen er afviklet, hvilket forventes at være primo 2010. Derefter vedligeholdes fabrikken i driftsklar stand således, at Notox vil kunne reagere relativt hurtigt, såfremt markedet skulle udvikle sig positivt hurtigere end vurderet.

Kilde: Københavns Fondsbørs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07