Hos MAN B&W Diesel i Frederikshavn er det længe siden, ordrebogen har været så fuld. De nyligt varslede strukturændringer betyder, at forretningen får et bredere fundament og der er dermed større indtjening i sigte.
- Vi regner med en stigning på en milliard kroner i omsætning i år. Og fra 2004 til 2005 øgede vi ligeledes omsætningen med en milliard, så vi nu er oppe på 5,5 milliarder, udtaler adm. direktør Peter Sunn Pedersen til Ritzau ifølge TV2 Nord.
Hidtil har 95-98 procent af produktionen været rettet mod søfarten, men nu vil koncernen i fremtiden satse mere på stationære dieselkraftværker.